Ambius' virksomhedshistorie
Ambius er et nyt brand, men vi har alligevel eksisteret i lang tid. Vores modervirksomhed, Rentokil Initial, har rødder tilbage fra det sidste århundrede, dog har vores del af virksomheden kun været en del af organisationen siden 1980-erne.
Mange af de virksomheder, som vi har erhvervet gennem årene, har eksisteret i lang tid. Mange stammer fra 1960-erne eller tidligere – f.eks. er vores belgiske forretning udviklet fra en familievirksomhed, der går tilbage gennem generationer. Mange af de personer, der arbejdede i de tidligere virksomheder, arbejder stadig for Ambius. Gennem de personers kompetence har vi opbygget over 100 års erfaring, og vi har i dag den største koncentration af ekspertise og kompetence indenfor branchen.
Rentokil Initial er en af verdens største servicevirksomheder, der forsyner kunder i over 50 lande med et bredt udbud af produkter og ydelser. Mest kendt er måske skadedyrskontrol og hygiejneprodukter, men Rentokil Initial arbejder også med catering, budvirksomhed, facility management og rengøring under forskellige brands. Ambius er et af de nyere brands, der er kommet til under Rentokil Initial. Sammen er vi en stærk koncern, der totalt har 1.000.000 kundekontakter hver dag!
De fleste af de ydelser, der ydes af Rentokil Initial er ”bag kulisserne”, hvor Ambius derimod er en meget synlig leverandør. Vores mål er faktisk at forsyne vores kunder med ydelser, der stimulerer alle sanser, og som er tydelige for alle i eller omkring en bygning.
Ambius eksisterer i flere lande i Europa og Nordamerika, i Sydafrika, Australien, New Zealand og Malaysia. Rentokil Initial har også to andre virksomheder i Asien, der går under Ambius brand, og de yder specialist service indenfor hygiejnebranchen.
Du kan finde yderligere information om Rentokil Initial på www.rentokil-initial.com.

Global Locations

